Dette skønne, næsten ikoniske billede af de to brødre Søren og Christian (Kedde) Hansen, som hele livet boede og arbejdede i Aarøsund som fiskere. Billedet viser en helt almindelig hverdagsscene, hvor brødrene har landet en fangst med sild, måske er det høstsild? Deres forældre Anna og Peter Iver boede også i Aarøsund.
Fotoet er nok fra 70’erne og vi har lånt det af Sørens søn Peter. I hvertfald havde man fået en truck på havnen, for der ses paller i baggrunden.
Søren og Kedde er ved at få sildene ud af garnet og er dækket med sildeskæl fra top til tå. Det var ikke kun Kirsten Hüttemeier, som kendte værdien af skåneærmer J.
Søren havde fiskerbåden ”Penette” (HV 101)og var gift med Annelise. Keddes kone var Inge, som i 50’erne havde en lille købmandsbutik i ”overbyen”, men det er en helt anden historie.