Her er Familien Per Knudsen Iversen, som boede Færgevej 56 fotograferet til deres guldbryllup i 1905. De havde ialt 11 børn, deraf 5 drenge som alle immigrerede til Amerika/Canada for at undslippe preussisk militær. Døtrene blev gift i området – Nordenfjords, Halk osv. Interessant er, at “amerikanerne” kom ikke til festen, men er blevet “photoshoppet” ind i højre side. Den canadiske gren har netop besøgt Aarøsund, hvor deres tip-tip oldeforældre boede og levede af sejlads og kornhandel. Margit Christoffersen, Eigil Schmidt, og Thue Thuesen havde fornøjelsen at være 1-dags guide. De besøgte bl.a. også Jensine, som lignede det skib “San Francisco” som Per ejede. Morsomt at opleve, at canadierne næsten har levet parallelt de seneste generationer med søfart og fiskeri, som alle i Aarøsund gjorde indtil 80érne.