Top slideshow other

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4

Else Gitte i Aaroesund

Else Gitte

Hjemhavn : Aarøsund
Kaldesignal : OUQF
Byggeår : 1920
Værft : Frd. Krupp, Kiel, Tyskland.
Type : Sejlskib med hjælpemotor
Motor :

2 cyl. totakt, 106 HK fra Heinrich Callesen, Aabenraa

3 cyl. totakt Alpha Diesel, 92 HK fra Fr.havns Jernstøberi & Maskinfabrik

4 cyl. totakt Alpha Diesel, 119 HK fra Fr.havns Jernstøberi & Maskinfabrik

4 cyl. totakt Alpha Diesel, 180 HK fra Fr.havns Jernstøberi & Maskinfabrik

  Brt.: 149,10 Nrt.: 96,47 Tdw.:  
  Lg.: 30,77 m Br.: 7,00 m Dbg.: 1,73 m

1927 : Skibet indført fra Holland under navnet ZEEMEUW.

1927, 25. sept. : Købt af Skibsfører Hans P.W.Belkin, Sønderborg fra skibsbygger Søren Larsen,købmand Martin Leffers og kaptajn N.C. Petersen alle fra Nykøbibg Mors og kaptajn J. Kuipers, Groningen.Skiftet navn til CHRISTIAN.Hjemsted Sønderborg.

1935, 31. aug. : Solgt til skibsfører Svend Ejner Hansen, Svendborg.Skiftet navn til SIRI.Hjemsted Svendborg.

1949, 27. jan. : Flg. fra Søulykkesstatistikken.:

M/Gl. SIRI af Svendborg, 167 brt., bygget 1920 af stål.

På rejse fra Aalborg til Nysted med cement.

Forlist efter eksplosion d. 27/1 1949 i Østersøen; 1 mand omkommet.

Søforklaring og søforhør i Svendborg d. 14/2 og 5/9 1949.Forlisanmeldelse dat. Svendborg d. 25/6 1949.

Kl. ca. 0500 passerede SIRI under en let SV-lig brise med usigtbart vejr Fehmarnbelt Fyrskib.Kl. ca. 0830 besluttes det at ankre,hvorfor kursen ændres nord på for at komme ind på lavere vand.Nogle lodskud gav 28 m og 17 m vand.KL. ca. 0900,da et lodskud gav 10 m vand,indtraf en kraftig eksplosion ved skibets agterende,der straks begyndte at synke.Det lykkes føreren,dennes hustru og barn samt bedstemanden at komme op på redningsflåden,inden SIRI sank,medens den øvrige del af besætningen – 2 mand – sprang overbord.Det lykkes den ene af disse at komme op på redningsbåden,der flød med bunden i vejret,mens den anden – koksmath Vagn Sundgaard af København -, der havde fået tag i landgangen,sås drive bort med denne.Personerne på redningsflåden og redningsbåden blev senere optage af et patruljefartøj,mens koksmathen må antages at være druknet.

Anm.: Ministeriet må antage,at eksplosionen skyldes en bundmine.

1949, 25. juni : Iflg. meddelelse, dat. Svendborg 25/6 1949,fra ejeren er dette skib på rejse fra Aalborg til Nysted forlist i Østersøen vest for Gedser 27/1 1949, som følge af minesprængning.

I henhold hertil udslettes skibet af skibsregisteret i medfør af skibsregistrerings beslutning af 29 juni 1949.

Certificatet gået tabt.

1950, 30/31. jan. : Købt af interessant selskab bestående af skibsfører Ove Vilhelm Jørgensen, Fjellebroen og motorfabrikant Arthur C. Jørgensen, Søby.

Efter bjærgning under rekonstruktion ved Søby Motorfabrik.Fortsat registreret som skib under ombygning som ARVI af Søby.

1951, 15. jan. : Genoptaget i skibsregisteret som ARVI af Marstal, OUQF.

1963, 3. dec. : Solgt til Rederiinteressentskabet Hammerodde, Allinge.Skiftet navn til ELSE GITTE.Hjemsted Allinge.

1968, 12. aug. : Solgt til Skibsfører Carl Harder Carlsen, Store-Fuglede.Beholdt samme navn,men hjemsted ændret til København.

1969, 21. marts : Ændret hjemsted til Fakse Ladeplads.

1973, 12. marts : Solgt til Skibsfører Peter Petersen, Aarøsund.Beholdt samme navn,men hjemsted ændret til Aarøsund.

1973, 15. maj : Solgt til Ingeniør Roald Kromann Madsen, Svendborg.Beholdt samme navn,men hjemsted ændret til Svendborg.

1973, 29. maj : Solgt til Nordjysk Kutter Service A/S, Skagen.Beholdt Sammen navn,men hjemsted ændret til Skagen.

1974, 19. feb. : Solgt til K/S Steel Factory, Fr.havn v/ Ørskov Christensens Handelsselskab A/S, Fr.havn.Beholdt samme navn,men hjemsted ændret til Fr.havn.

1977, 19. okt. : Solgt til Mr. Ivan Marcus Tann, Richards Shipping, Portsmouth, England.