Top slideshow other

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4

Anna Marie

Hjemhavn : Aarø
Kaldesignal : OUPA
Byggeår : 1909
Værft : A. Ingwersen, Assens
Type : Skonnert
Motor :

”Alpha” motor på 48 HK, fra Brdr. Houmøller, Fr.havn

2 cyl. totakt Alpha Diesel på 107 HK, fra Fr.havn Jernstøberi & Maskinfabrik

Eg & bøg Brt.: 71,83 Nrt.: 46,72 Tdw.: 125,0
  Lg.: 22,72 m Br.: 6,21 m Dbg.: 2,29 m

1909 : ANNA MARIE blev bygget til Skibsfører Jørgen H. Sørensen,Aarø.Skibet var indtil d. 5. nov. 1921 registreret i tysk skibsregister.

1921, 5. nov. : Skibet registreret i Dansk Skibsregister.

1952, 22. april : Skibsfører Theodor Petersen,svigersøn til J.H. Sørensen,køber halvpart i skibet.

1957, 23. jan. : Theodor Petersen eneejer af skibet.

1967, 2. sep. : Solgt til Mrs. Valerie Muriel Sweeney, Whitefields, Manchester, England

1974, 10. marts : Flg. artikel fra Jydske Tidende. :

Vi sejlede stærkt for lasten var is.

Der findes kun få tilbage af de gamle søulke. Jørgen Hansen Sørensen, Aarø er én.

Sejlskibenes tid er forbi i Danmark,og med det forsvinder også de gamle sejlskibs-skippere, Jørgen Hansen Sørensen, Aarø fylder 90 år på tirsdag.

I det hyggelig hus ved kirken lever han i minderne fra dengang,han var skipper på ANNA MARIE og sejlede i storm og stille.Bentøjet er blevet lidt stift,siger han,men hukommelsen er forbløffende.Næsten på dato og klokkeslettet kan han fortælle om hændelser,som ligger 70 år eller mere tilbage i tiden.

Enhver gammel søulk kan spinde en ende. Jørgen Hansen Sørensen kan mere end det.Uden et øjebliks vaklen kan han recitere historier på vers i bedste skuespillerstil.Det er historie om løjtnant Krage og Mads’es pandekage.Historien stod i Sprogforeningens Almanak i 1910,og stadig husker Sørensen hvert eneste ord,og stadig forstår han at lægge trykket rigtigt,når versene fremsiges,så man ligefrem sidder og klukker.

Jørgen Hansen Sørensen kom ud at sejle i år 1900.Det var med den gode galease ”Cathrine Marie”. Det var dengang man kun brugte sejl som fremdrivningsmiddel.Som alle datidens søfolk begyndte Sørensen sin karriere til søs som kok.Senere skiftede han over til skonnerten ”Anne” af Haderslev tilhørende skipper Peder Frydendal, Haderslev. Sørensen var nu avanceret til bedstemand,som næstkommanderende kaldtes på de mindre skibe.

Fra 1905 til 1907 aftjente han sin værnepligt ved den tyske marine.Det skete på det tyske krigsskib ”Preussen”,som bl.a. var udstyret med 4 stk. 25 cm og 14 stk. 17 cm kanoner.Sørensen var også med,da skibet sejlede den tyske kejser til kong Chr. den 9’s begravelse i København i 1906.

”ANNA MARIE”.

Men så i 1908 besluttede Jørgen Hansen Sørensen sammen med sin bror at lade bygge sejlskibet ”ANNA MARIE”-- I disse dage er det netop 65 år siden,at vi modtog skibet, for-tæller Sørensen.

- Det var A. Ingvertsen fra Assens,som byggede hende. Vi kunne laste 125 tons,og skibet kostede nøjagtig 20.000 mark,hvilket svarede til 17.000 kr. Det var i 1909.Det var et smukt sejlskib,og først i 1922 tvang konkurrencen os til at lade isætte en 48 HK Frederikshavnermotor.

Vi havde en god tid fra 1909 til 1914,min bror og jeg.Det var mest Østersøen og Nordsøen vi sejlede tynd.Men så oprandt sorgens dag i 1914,da 1. verdenskrig brød ud.Vi var på vej til Stettin,da vi pludselig blev prajet af et militær fartøj.Vi skulle gå til kaj i Swinemünde.Her fik vi besked om,at vi omgående skulle tage toget til Flensburg.Det var en mærkelig fornemmelse at stå på kajen og kigge ned mod vort skib ”ANNA MARIE”.Skibshunden havde vi givet til kokken,som var fra Odense,og derfor ikke tvunget til at gå i trøjen.

- Vi kan lige så godt springe ud over siden,sagde min bror.

- Vi ser aldrig ”ANNA MARIE” igen,og vi slipper aldrig levende fra dette.Det var en tung gang til toget.

Nå,jeg måtte til Belgien den 19. september 1914.Jeg var med til belejringen af Antwerpen,faktisk levede jeg to år i skyttegravene.Jeg hørte så,at situationen i Sønderjylland var katastrofal,hvad madvarer angik.Jeg skrev så til landråd Von Løwen i Haderslev og foreholdt ham,at jeg ville gøre mere gavn på mit skib end i skyttegraven.

Og pludeselig kom der besked om,at jeg skulle hjem til Aarø.Det var næsten ikke til at fatte.Min bror havde fået 14-dages orlov,og han fik lov til at hente ”ANNA MARIE”.

Kort tid efter var vi atter i søen med vort dejlige skib.Helt til 1943 sejlede vi.Det var en skøn tid.Jeg havde ofte familien med om bord.”ANNA MARIE” var vort hjem.

Se,det var dengang,vi sejlede med alt.Jeg har f.eks. sejlet med is fra Norge til Aalborg.Det var den hurtigste sejlads,jeg nogensinde har gjort.Lasten skulle jo afleveres,inden den smeltede,for så gav det ingen penge.Men ellers sejlede vi med sten til Tyskland,korn til England og hvad der nu ellers faldt for.Med vinden agten for tværs kunne vi løbe godt 8 sømil i timen.

- 11, lyder det fra svigersønnen,som også sejlede med ”ANNA MARIE” nogle år.

- Og hvor er skibet nu?

- Jeg ved det faktisk ikke.I 1967 købte en engelskmand ”ANNA MARIE”.Han ville bruge hende som logiskib i Sydafrika.Han gik på grun med hende ved Holland,og jeg ved faktisk ikke,hvordan vort dejlige skib endte sin tilværelse.Måske ligger den i Sydafrika.

Men Jørgen hansen Sørensen kunne ikke undvære havet,da han gik i land.Han fik anskaffet sig en lille fiskerbåd,og i mange år hyggede han sig med sine åleruser og passede hønsene.Trods de 90 år er han levende interesseret i alt.<bentøjet er ikke,havd det har været,men det går nok endda.Af og til tager han modellen af ”ANNA MARIE” frem.Et tidligere besætningsmedlem har fremstillet den smukke model.

- Det skal ”den gamle” ha’ sagde han,da han for mange år siden afleverede det til skipper Sørensen,og ”den gamle” kan lide at lade tankerne drage på langfart,og i fantasien er han ofte tilbage på det,som var hans liv….havet.